Brugsvenlig

Dappede hen i den lokale Brugs for at købe nødvendigheder. Meget målrettet.

Skred i svinget straks jeg ankom, thi udenfor stod store kasser med noget meget billigt.

Stolehynder til havemøbler – med ryg. 25 kroner pr styk – nedsat fra noget ganske uhyrligt.

Jeg grabbede straks en stavl til mig (for der var rift om dem) – og stod så der uden vogn, med en håndfuld uhåndterlige plastikindpakkede hynder, som gled fra mig mange gange. Altså lagde jeg dem straks ind i bilen, der stod tæt på.

Næste step var kiosken, hvor man kan betale for de der udendørs fund. Mens jeg ventede på min tur – råbte jeg lige til hende, der stod ved lotto-maskinen om at lave mig to lynlotto, men hun var ikke til at flytte med, så under megen grinen måtte jeg bevæge mig hen til hende, hev pungen op for at betale, og hun spottede straks indholdet: Hvad med det gamle lort du har der? Skal det ikke indløses? Jo da – jeg hev to gamle kuponer frem, og som hun sagde: Man skal da også holde øje med det hele – nu slipper du med 3 kroner. Så nåede vi frem til det med hynderne – hun ikke så meget som blinkede over, de allerede lå i bilen, men hun skulle bruge stregkoden. Men om ikke hun piskede udenfor og undersøgte sagen.

Næste step var inde i butikken, hvor jeg fik øje på en poseløs støvsuger, som jeg åbnede for at se, hvordan den virkede indeni. Fik vristet beholderen ud – men ikke tale om jeg kunne åbne den. Så kom der en personale forbi, og jeg bad om hjælp. Hun kunne heller ikke – og tilkaldte endnu én.

Men nej, om det hjalp, så han mente, det nok var lige denne beholder der var forkert – og pakkede en ny støvsuger ud. Der stod vi så – 3 mand høj, mellem kasser, slanger og tilbehør og baksede med en lille dum plastikdims. Damen fandt ud af det – meget simpelt i grunden, men ikke så indlysende.

Igen grin og snak – og jeg efterlod dem med alt roderiet (uden støvsuger). Nu nærmede jeg mig målet: Grøntsagsafdelingen. Her blev jeg stoppet af en ny personale, som med en bon og nogle penge i hånden forklarede, at sidst jeg var i blomsterafdelingen, havde jeg bedt om at få 100 kroner oveni – men var gået fra pengene. Og hun havde ikke set mig før nu.

Alt i alt: Der er sgu da service i den Brugs.

Og runden sluttede med en hyggelig snak ved kassen med en lille 4-5 års pige (og hendes far) om katte og kattemad, og når hun blev lisså stor og tyk som sin far, ville hun få så mange muskler, at hun kunne løfte deres kat på 13 kilo.

Sig ikke, at det nødvendigvis er kedeligt at købe ind. Sådan lokalt.

PS: Men jeg vandt ikke på lottokuponen.