For længe, længe siden....
8. jun 2008 00:34, benteh
.... mødte jeg en lille møgunge på 5 – 6 år.
En meget sød lille møgunge forstås. Denne første gang kiggede hun længe og indgående på mig, sagde ikke et ord men vendte rundt og gik. Senere spurgte hun sin mor, om ’hende der’ var gravid.
Det var jeg ikke, jeg var en (ellers smækker) klimakteriesild – på vej mod det første skarpe hjørne, så i og for sig var det jo nærmest en kompliment. *G*
Siden har jeg ikke sluppet møgungen. Vi kom i selvvalgt familie. Blandt andet er næsten alle vores fødselsdage og juleaftener fejret sammen – jeg har fulgt hendes hedeste gaveønsker, som f. eks. kunne være en bog om mineraler og stenarter. Eller bogen om rovfugle. Eller opslagsværk og atlas om alverdens lande med oplysninger om befolkningstæthed og bruttonationalindkomst.
Og alt dette fik hun læst højt som godnathistorier.
Så kom hun ind i min musik-og-teaterverden – stadig en lille snut i førskolealderen, og ved gud om ikke møgungen også kunne synge.
Og det, så det rislede ned af ryggen. Så i Julekomedien blev det hende der bl.a. kom til at indsynge ’Juleglæden’ på vores kassettebånd.
En smeltende poetisk sang om sne, frost, natur og selvfølgelig juleglæde. Allerede her, lærte hun orkestret at holde tempoet – for møgungen flyttede man ikke med.
Hun spillede med i børneteatret til hun blev en stor pige – og gik så videre i voksenteatret, og stemmen voksede med barnet.
Og hvad er der så blevet af den lille møgunge?
Jo, her er hun – ved sin afgangskoncert fra rytmisk konservatorium.
Klar til start - og med Kapser på guitaren. Og så er det forøvrigt Kaspers 'tur' på mandag - han er en blændende bassist. Men kan spille på alt hvad der kan give lyd - så de to tilsammen er et rigtig godt team.
Så er 'kylletterne' på plads - klar til at kagle eller noget. Og det gjorde de smukt og på de rigtige steder (syn's jeg). Dua-da-dua.
Og her dyb koncentration med 'Margit' i favnen. Alle sange og melodier var selvfølgelig fra Therese egen produktion - skrevet og komponeret til afgangskoncerten. Fine ting allesammen - men den jeg faldt mest for, var den der handlede om det oprindelige fædreland - Norge. Om bjerge, vidder, natur, men 'hjemme' er hvor hjertet bor. Så flot. Og det kom bag på mig at hun var 'rå' - møgungen. Kender jo mest hendes sange fra private cirkler, og der er de blødere - eller klassiske. Jo, jo - hun spænder vidt.
Bestået og overstået. Her er det sang/stemmelærer Anders der gratulerer. Han MÅ komme til at savne hende - med den stemme. *S* Og champagnen flød og moderens kransekager forsvandt i løbet af no time.
Begavet er hun - begavet blev hun. Der var blomster i stimer - smykker i æsker - ting såvel som sager. Her i hatteæske. Men en hat var det nu ikke.
Men det var en kanon dag - solen skinnede på det hele. Unge venner - gamle venner - familie og medstuderende var med på en lytter - med til at fejre sangerinden, der nu skal ud i det pulveriserende liv og afprøve alle talenterne. Og dem er der heldigvis mange af.
Tak for en dejlig dag og tillykke store møgunge.
8. jun 2008 10:34
Ja jeg sad også og fik nogle sjove tanker undervejs omkring møgungen hi hi, og tænk så stod hun bare der lige pludselig, oppe på scenen og fyrede den af som jeg ved ikke hvad.
Og som hendes mor så må jeg da lige ha lov til at takke dig "papmormor" fordi du har haft lyst til at være en så stor del af vores liv som du har været, til sammen kan vi mange sjove historier om møgungen, helt sikkert:-)
9. jun 2008 08:01
Sikke et varmt og herligt portræt af den lille møgunge! Jeg har selv været så heldig at møde hende et par gange til blogtræf.
Tillykke med hende!!!
10. jun 2008 03:21
Judith: Det er så dejligt vi kan vælge ekstra familie - og hvor har vi haft mange herlige stunder i årenes løb.
Og ja, historier om terroristen/møgungen kan vi en lille million af - vi har jo haft mange år til at samle dem.
Men måske sku vi lade være med at putte dem på bloggen - så kommer hun bare efter os - møgungen. *G*
10. jun 2008 03:33
Madame: Hun er en herlig og helt speciel pige -og meget nem at holde af. Så efter 20 års familieskab var det ikke svært at putte lidt baggrund på, nu hvor hun blev 'noget ved musikken'. *S*