Jeg har ikke boet her så længe. Præcis 2 år i dag.

Det er stadigvæk det bedste jeg ved: at bo her.

Jeg troede i sin tid, at det ville blive meget svært at flytte fra ’Den Gamle Kro’, hvor Niller og jeg havde boet sammen i så mange år.

Men uden ham var det alt for stort.

Så nu skulle jeg have noget småt og overkommeligt.

Købte så Drømmehuset på godt 200 m2. Fnis.

Men det er ok, for jeg kan lide at have besøg – og gerne nogen der bliver flere dage.

Og der kommer heldigvis mange – både endags-og flere-dages.

Men nu kommer vi til øjeblikkets brændpunkt: Haven!

Jeg elsker den have – men har minsandten osse opdaget, hvor forkælet jeg har været førhen.

Vist gik jeg da og puslede i Kroens have, men det var Niller der ryddede op efter mig, fjernede bunkerne – stillede redskaberne på plads – løftede alt det tunge – forberedte jorden osv.       

Der er sgu ikke meget 'Isabella' over mit plantebord :) Selv om jeg i grunden har alle de 'rigtige' haveting. Jamn - jeg skal jo bruge det hele lige om lidt, ikke ?

Og Niller havde grønne fingre – han kunne stikke en kæp i en lort, og begge dele voksede.

Jeg kan (næsten) kun gøre det modsatte. Ødelægge begge dele J

Jeg køber for mange penge nye planter hvert år – men mere end det halve går ud, eller står aldeles i stampe. Jeg havde forestillet mig, at jeg i løbet af no time ville havde en frodig blomstrende udsigt med roser – clematisser og andre slyngplanter. Men, nej.

Så: Længe leve en velpasset medfølgende have med mange sunde buske og stauder.

Og dertil kan jeg blive ved med at gå og undre mig over, hvad det er for nogle ting der smukt og overraskende kommer op hvert forår.

Her er det næsten sorte tulipaner, og nedenunden en busk jeg ikke kender navnet på - er der mon andre der gør  ?

Så, ja - det meste gror og blomstrer. Og det er i grunden jo ikke så galt.

Det er forår. Alting klippes ned.

Der beskæres i buskadser og budgetter.

Slut med fordums fede ødselhed.

Vi begynder at træne til skeletter.

Jeg blir fem år ældre, ved hvert indgreb i min pung.

Men når forårssolen skinner blir jeg ung.

Benny Andersen - som jo har skrevet ovenstående - er min digteriske forårssol.

Tit når jeg læser hans vers, ønsker jeg, det var mig, der havde skrevet dem.

Jeg mener, det kunne det da ligeså godt have været, for jeg er ret hæderlig til at skrive sange og teaterstykker, og hans skriverier er så lette og ligetil.

Rammer præcis det, jeg også har tænkt.

Som det har ramt tusindvis af andre danske.

Nå, men træerne vokser ikke ind i himlen.

Og genier er der så få af, det er jo derfor de er genier.

Men det var med denne sang på læberne, jeg gik i gang med at massakrere min sommerfuglebusk.

Første del var ikke så langsommelig, men så stod jeg med denne bunke.

Og jeg er ikke indehaver af en trailer. Får heller ikke afhentet mit storskrald.Og Drømmehusets have har ikke plads til en kompostbunke af større dimensioner.

Tålmodighed er en dyd, sagde kællingen. Hun syede kravlenisser om til knæbeskyttere.

Så altså gik jeg i gang med at klippe min busk i små bitte stykker med rosensaksen.

Mens solen skinnede så velsignet, og fru solsort sad ved siden af og mæskede sig i æblet.

Efter endt (tålmodigt) arbejde, fyldte dyngen nu halvanden spand, og kunne hældes i kompostkassen. Og det var i grunden ikke så galt.

..."og engang går solen sin runde uden mig.

 Men når forårssolen skinner, lever jeg."

Jeg plukker næsten aldrig blomster.

Jeg kan ikke nænne det.

Og de få gange jeg så plukker, siger jeg pænt undskyld, og fortæller dem hvilke strålende dage de nu går i møde i en gæstebuket - eller mere beskedent: I mit køkken.

Og jeg plukker helst, når der er rigtig mange af en slags, så det ikke kan ses.

Men anderledes blev det i dag, thi Vø'ninden kom med spæde bøgegrene, som nu skal stå her ved min faste plads og springe helt ud.

Og så var det, jeg gik ud og plukkede et par store flotte påskeliljer, skønt jeg kun har ganske få af dem.

        Men dejligt ser det ud ja.

Så når sæsonen for alvor går ind, skal jeg have sået/plantet en masse, som man SKAL plukke af, den slags som sætter flere blomster jo mere man plukker. Latyrus blandt andet. Og morgenfruer.

Jeg vil så gerne, at haven skal være et frodigt blomsterflor, og jeg køber og planter hvert eneste år, men jeg er ikke særlig god til det. Jeg læser ellers tykke bøger om alt i haven, men nej.

Selv klematisser er jeg i stand til at slå ihjel. Roserne får meldug og noget sort noget, skønt jeg sprøjter og gøder og vander. En nyindkøbt hortensia tog jeg livet af på et døgns tid. Overvanding, vist nok. Men der er da noget, der gror (herunder mælkebøtter og den slags), og jeg giver ikke op, jeg er så glad for den have. Så i den kommende tid er jeg at finde derude med trillebøren, hakkejernet og saksen.

Og vejret bliver jo til det, lover DMI.

 

I dag har solen igen haft godt vejr til at skinne i.

Det måtte jeg ud og kigge på. Og dejligt var det.

Jeg har kørekort til trillebør med ét gummihjul, og trods det var første gang i år, greb jeg med vanlig rutine om grebene og kørte den i stilling ved en blomsterkrukke.

'Suuus' lød det så - og 'pip' sagde det.

Og der halvanden meter fra mig og børen sad den så, og plirrede med sine små fine solsorteøjne.

Jeg stod meget stille og holdt på mit vejr (ligesom ham med lærkereden).

Men kræet hoppede uanfægtet rundt og undersøgte omgivelserne, og slutteligt ind under trillebøren.

Så spurgte jeg den, om den ville blive lidt, så jeg lige kunne nå og hente fotoapparatet.

Det så ud til vi fik en aftale, for den sad skam pænt og ventede da jeg kom ud igen.

Under fotosessionen pippede den videre omkring og prikkede i staudebedet, mens den med hoved på skrå jævnligt kiggede efter mig. Så spurgte jeg den, om der var noget jeg kunne gøre for den, og da den ikke lige svarede, fandt jeg på at tage hakkejernet og løsne jorden i bedet. Det var godt fundet på, for den flyttede sig kun en meter, og så snart jeg var færdig, var den henne og kigge efter det, som solsorte nu syns er interessant. Hvorfor og hvordan den er blevet så tillidsfuld undrer mig dybt.

Slutteligt satte den sig dekorativt på stakittet, og ventede men jeg fik taget de sidste billeder.

Jeg prøvede at strø lidt guldkorn og lidt brød - men det havde ikke den store interesse.

Vø'ninden siger den skal have æbler, så nu vil jeg overveje at gå i Brugsen og indkøbe nogle sådanne, for fru Pip skal da vide hun er velkommen.

I det ene hjørne står japanske lygter med spindelvævsmønster.......... og

lidt længe henne står puttehønsene og lader sig overbegro af et let blomstrende forårstæppe.

Og her i Drømmehusets efterårshave er flere blomster rundt omkring: Asters - roser i knop - bunddække i blomst,og såmænd også et par små forkølede brombær. Det er rigtig pænt, er det.

....så nu skal jeg lige have vejret igen, og sidder her for åbne døre og dejligt vejr, til trods for at DMI har lovet regn og overskyet. Men den vejrudsigt gælder ikke for min lille parcel, for her er lunt, tørt og med solstrejf.

Den bagerste del af plænen består pt af mos, svampe og ukrudt - men pænt ser det ud.

Og haven/planterne er ukuelige, de tror heller ikke på hverken kalender eller vejrudsigt. Alt blomstrer, gror og får nye knopper. Der er stadig tomater - brombær og masser af krydderurter.

Tallerkensmækkerens blade er store som underkopper...........................

                        ....og roserne tror på evigt forår.

 

Jeg har stadig ikke flyttet havemøblerne væk - eller taget begonier og den slags ind, jeg hager mig fast i den sidste afglans af sommeren, selv om kalenderen siger, at nu er der kun cirka 2 måneder til jul. 

Sådanne smukke blomster gror i Drømmehuset græsplæne. Jeg slår udenom dem, når jeg trisser rundt med slåmaskinen.Så der er små orange tuer hist og her, men kønt ser det ud.

 

Jeg ved ikke hvad de hedder, thi der findes jo ikke havebøger med navne på ukrudt - eller gør der ? 

Men pyt man kan jo sagtens nyde dem alligevel.      

 

 

Som sommerfuglen der suger de sidste dråber ud af sommerfuglebusken, således suger jeg de sidste sommertimer i mig.

Dog er jeg knap så elegant at se på som denne.

Med mindre man anskuer en overvægtig kone i fleecebukser og udvasket T-shirt som årets hit.

Men nyde - det kan jeg.

Og nu har jeg omsider fundet ud af hvordan man tager nærbilleder på mit indkøbte kamera.

Men jeg har osse kun haft det i to måneder :) Jeg har ikke gidet at læse manualen, men så kom Jens Fup lige forbi i går, og sagde lidt om det. Så nu kør det. Tror jeg.

Men ellers har jeg være myreflittig derude - mindst en time.Hvert fald fik jeg taget et halvhundrede billeder med min nyopdagede viden

-og apparatet

Og Piphans fulgte som sædvanlig med i mine bestræbelser - både med hakkejernet og fotograferingen. Højt til vejr sidder han - for derfra kan han også holde øje med naboens hund.

Høj sol - høj nydelse. Jeg kan ikke få nok.

Her gik jeg og troede, at nu var det efterår - men nej nej.

Alting gror og blomstrer. Temperaturen er igen 24 grader i skyggen.

Aldrig har det været så frodigt.

Tirsdag kom Merete forbi med et pælebor og en gang energi og plantede roser - studenternelliker og andet godt, og siden har jeg så opholdt mig udendørs. Skal jo ha det sidste sommervejr med. Og jeg har altid noget der skal plantes - kan ikke gå forbi en planteskole eller Brugsens mere beskedne udvalg uden jeg må ha ha ha.

Så nu planter jeg de sidste blomster - slår græs - klipper kanter - fejer fliser - i en vild forvirring, og bliver ikke rigtig færdig med noget af det. Og det er jo osse dejligt. Så sætter jeg mig med kaffen - så snakker jeg lidt med katten - så henter jeg liiiige kameraet, og tager billeder af blomsterne én gang til.

Og nu har jeg lidt ondt i ryggen, for jeg er ikke så vant til hårdt arbejde. Men jeg knyger på igen - lige om lidt.

Og Piphans er som sædvanligt, lige der hvor jeg er.     ....det er Piphans til højre :)

 

Jeg har købt en hækkesaks - nu vil jeg gå ud og se hvad en sådan kan bruges til.

Nyd nu resten af sommerdagene.