Smartlog v. II » Skribente'n » nyheder
Opret egen blog | Næste blog »

Dagens Pivert

7. aug 2007 23:02, benteh

Det går så godt, så godt. Også med kattemisserne. Pivert er nu (i morgen) 5 uger - og kan snart det hele - sådan da. I dag klatrede han op af sit første trappetrin - og ligeledes for første gang op i kattebakken.

Ja ja ja, jeg kan godt høre mig selv. Det er sgu ikke et barn jeg har fået - men næsten :)

Sko er det bedste legetøj. Og da de ikke vejer meget, kan han flytte rundt med dem - og det gør han så. Der ligger sko og flyder alle vegne. Og han piller dem selv ud fra hylden.

Piverten

Piverten

Selv om sko er godt - er mor og bamsen dog stadig det bedste. Og som hun dog passer på ham den Pylling.

Piverten og Moar

Katte er blandt de bedste mødre i dyreverdenen. Forleden jog hun en stor rød hankat laaaangt væk - den havde sneget sig ind til madskålene, og der skulle han kattenknurreme ikke være. Vi har ikke set ham siden.

Sidste nyt: Dræbersneglene er kommet til byen. Først hørte vi , at de havde erobret haver på den anden side af vejen, men nu har de vovet sig over på vores side. Det skal de ikke, for jeg hugger dem midt over. Slam! Jeg bevæbner mig hver aften med lygte og hakkejern - og så kan det nok være at krigeren kommer op i mig. Ingen skrupler der. Slam! Måske skulle jeg anskaffe mig en pandelampe, så kan jeg bruge begge hænder.

Iøvrigt: Solen har ikke mange skyer at skinne på i disse dage, så havevandring er igen blevet hverdag, så nu har græsset fået sig en tur, og jeg roder lidt planløst i bedene. Og hygger mig med hvem der nu kommer forbi. Og det er der heldigvis mange der gør.